Sælg dig selv godt

Når du skal kontakte en linkcreator, er det meget vigtigt, at du sælger dig selv godt, og du gør det tydeligt, hvorfor lige præcis du skal have lov til at få et link på den pågældende hjemmeside eller blog. Det er i sig selv en kunst og skal på ingen måde undervurderes.

Noget af det svære og udfordrende ved linkbuilding er jo, at du skal have en ekstern partner til at skrive en tekst, der skal indeholde et link til din hjemmeside. Du har jo ikke direkte kontrol med den hjemmeside, hvor linket skal ligge. Det er derfor en god ide, at du tilbyder din linkcreator enten at skrive den tekst, hvor linket skal indgå, eller bare skrive en kort introduktion til linket, så det kan flettes ind i et blogindlæg eller en hjemmesideartikel.

Dette kan faktisk også være en win-win-situation for din linkcreator, for hvis den tekst, du skriver, er af rigtig god karakter (og det er den selvfølgelig altid), kan det også betyde, at linkcreatorens hjemmeside eller blog får endnu flere besøgende.

Hvis du ligger inde med rigtig meget ekspertviden om et emne, som du ved, vil gavne linkcreatorens placering i Googles søgeresultater, er det en rigtig god ide at bruge det i din linkbuildingtekst. Så forøger du nemlig linkcreators værdi i Googles øjne, og det betyder, at du og linkcreator kan opbygge et rigtig godt og gensidigt produktivt samarbejde. Jo bedre indhold der er på linkcreators hjemmeside, jo mere populær bliver linkcreators hjemmeside. Jo mere populær linkcreators hjemmeside er, jo flere klik får dit link, og jo flere besøgende får din hjemmeside. Begge parter vinder.

Linkcreators

Personer, der har mulighed og interesse for at linke til din hjemmeside eller blog, kaldes indenfor marketingssprog for linkcreators, og de er ekstremt vigtige for dig.

Et godt eksempel på en linkcreator kunne være en populær blogger eller en journalist eller redaktør for en avis eller et onlinemedie. Hvis du f.eks. har en hjemmeside, der sælger keramik, vil det være en god ide for dig kontakte en linkcreator, der har en populær livsstilsblog.

I mange tilfælde vil en hjemmeside, der har til formål at dele gode tips og råd til brugerne, være et helt ideelt sted at få et link. Hvis du f.eks. ejer en virksomhed, der producerer og sælger bæredygtigt engangsbestik og kopper, vil det være oplagt at få links på en hjemmeside, der giver gode råd til en mere bæredygtig livsstil. Så kan du, i en kort tekst om bæredygtige løsninger til hverdagen, inkorporere et link til din virksomhed.

Det gælder selvfølgelig om at finde linkcreatorer med meget velbesøgte og anerkendte hjemmesider. Jo flere mennesker der går ind på linkcreatorens blog eller hjemmeside, jo flere mennesker vil også få mulighed for at klikke på linket til din hjemmeside.

Derfor skal du også være meget opsøgende og proaktiv, når det kommer til at kontakte dine linkcreators. I mange tilfælde ved de godt, hvilken vigtig spiller de er i forhold til linkbuilding, og de vil utvivlsomt få mange tilbud fra forskellige personer, der ligesom dig er interesserede i at bruge deres store digitale gennemslagskraft.

Skriv selv linkbuildingtekster, eller få eksperter til at gøre det for dig

Tekster, hvori der skal være et link til din hjemmeside eller blog, kaldes ikke underligt nok for en linkbuildingtekst. De er ekstremt vigtige for dig, hvis du har tænkt dig at bruge linkbuilding som marketingstrategi, for en linkbuildingtekst er den tekst, der skal overbevise læseren om, at lige præcis din hjemmeside eller blog er et besøg værd. Linkbuildingtekster kan være meget forskellige, alt efter hvilken hjemmeside de skal op på, og hvilken målgruppe de er tiltænkt.

Nogle gange kan den tage form som en lang informativ artikel, andre gange kan den tage form som et blogindlæg. Det varierer ekstremt meget, men hovedpointen med teksten er, at linket til din hjemmeside eller blog skal inkorporeres på en naturlig måde.

Du kan tilbyde linkcreator at skrive din linkbuildingtekst selv, og i det tilfælde er det vigtigt, at du skriver din tekst, så den passer til den målgruppe, der besøger linkcreators hjemmeside. Du skal altså forsøge at sætte dig i deres sted og finde ud af, hvorfor de skulle være interesserede i lige netop det, du har at tilbyde.

Nogle gange giver det sig selv, men hvis du satser på at sprede links ud på så mange relevante hjemmesider som muligt, kan du hurtigt ende ud med at skulle sætte dig ind i rigtig mange målgrupper. Det kan hurtigt blive rigtig overvældende, og du har givetvis også andre ting at se til.

Derfor kan det være en rigtig god ide at bede et professionelt bureau om at skrive linkbuildingtekster for dig. Fra et professionelt bureau er du garanteret tekster af rigtig god kvalitet, og du kan bede om at få dine tekster skrevet lige præcis på den måde, du gerne vil.

Ved at få et professionelt bureau til at skrive dine linkbuildingtekster har du selvfølgelig ikke på samme måde føling med teksternes udformning, som hvis du selv skrev dem. Hvis det er ekstremt vigtigt for dig, at dine linkbuildingtekster er skrevet korrekt, kan du med fordel skrive dem selv. Men hvis du har tillid til, at et professionelt bureau kan gøre det bedre og hurtigere, end du selv kan, er det uden tvivl en udgift, der er pengene værd.

Husk på, at et professionelt bureau har masser af erfaring i at analysere søgeord og målgruppe. De har derudover et hav af dygtige tekstforfattere, der ved lige præcis, hvordan en god linkbuildingtekst skal skrives, så du overbeviser læserne om at klikke på linket til din hjemmeside.

Hvis du alligevel vælger at skrive dine linkbuildingtekster selv, er det meget vigtigt, at de ikke fremstår for reklameagtige. Hvis det er for tydeligt, at du gerne vil promovere din hjemmeside, vil mange læsere simpelthen stoppe med at læse. Det er derfor ekstremt vigtigt, at dine linkbuildingtekster ikke åbenlyst prøver at promovere dig, men derimod blot nævner din hjemmeside eller blog som en god inspirations- eller ekspertkilde.

Det handler om at gøre dine linkbuildingtekster elegante og indbydende. Husk på, at det handler om at skabe en tekstuel ramme, hvori dit link kommer til at virke som en uimodståelig kilde til videre inspiration. Læseren må ikke føle, at han/hun bliver tvunget til noget, lysten til at klikke på dit link skal føles, som om det var deres egen ide.

Find linkcreators i dit netværk

En af de bedste metoder til at finde linkcreators, dvs., hvor du kan finde personer, der både kan og vil linke til din hjemmeside eller blog, er ved at bruge dit netværk.

Hvis du driver din egen forretning online, er det ofte tilfældet, at du har et netværk af andre forretningsdrivende indenfor dit fag. Eller måske har du et netværk af leverandører eller interessenter, der gerne vil give dig links.

Hvis du har en hjemmeside, der sælger et eller andet meget specifikt, eller hvis du har en blog, hvor du skriver om noget meget nichepræget, er det ikke usandsynligt, at du i dit netværk har andre personer, der driver hjemmesider med relaterede emner. Hvis du f.eks. har en blog om jazzmusik, kan det være, at du i dit netværk kender en person, der driver en pladeforretning. Kontakt vedkommende, og pitch ideen om en rigtig velskrevet artikel om jazzmusik, hvor din jazz-blog kan linkes til. En rigtig velskrevet artikel vil både forbedre pladebutikkens status online, og det vil forøge antallet af besøgende til din blog.

Om forfatteren

Lennart skriver artikler inden for SEO og Linkbuilding her på siden.